Ny tandlæge

Den 15. juni starter Thomas Winther som ny tandlæge på klinikken. Thomas er nyuddannet fra Århus Tandlægeskole og glæder sig meget til at komme i gang med arbejdet. Thomas har søgt jobbet, fordi han ønsker at arbejde på en klinik med et højt fagligt niveau, hvor han får mulighed for at videreudvikle sine kompetencer inden for fagets forskellige områder.

I sin studietid har Thomas i to somre haft sommerferiejob hos en tandlæge i Nordjylland, så han har allerede haft en del patientkontakt.

Vi byder Thomas velkommen på klinikken.