Rodbehandling

Behov for rodbehandling af en tand kan opstå af flere grunde, fx slag eller revner (infraktioner) i tanden. Den hyppigste årsag er dog store huller (caries).

Nerven ødelægges af indtrængende bakterier. Denne proces skaber betændelse, som nedbryder knogle-vævet omkring rodspidsen.

Ved rodbehandling fjernes det syge væv i roden, og der lægges bakterie-dræbende middel i rodkanalen. Dette gentages evt. flere gange, før tandlægen kan fylde rødderne med en pasta og gummipoints.

Alternativet til at rodbehandle er at fjerne tanden.