Parodontose

Parodontose er en betændelsessygdom i tændernes fundament, knoglen. Parodontose bør tages meget seriøst, da nyere forskning viser en sammenhæng mellem betændelse omkring tænderne og en række alm. Sygdomme, så som diabetes, hjerte-kredsløbssygdomme, fedme osv.

Parodontose opdages ved en grundig undersøgelse hos tandlægen, ved at du får målt dine tandkødslommer. Tandlægen vurderer ud fra blødning fra dit tandkød samt dybden af dine tandkødslommer, om du er ramt af sygdommen.

Parodontose er en sygdom, som alle kan blive ramt af. Nogle er sågar genetisk disponeret for sygdommen.

Her på klinikken er vi eksperter i at behandle denne sygdom på den mest effektive og skånsomme måde, - vi kan i næsten alle tilfælde behandle sygdommen uden at bruge kirurgi. Vi modtager henvisninger fra kolleger til behandling af parodontose, da det kræver stor ekspertise at behandle denne sygdom korrekt.