Implantater

- vejen til et trygt smil

I dag kan vi erstatte mistede tænder med nye faste tænder, der føles som ens egne - hvad enten det drejer sig om én, flere eller alle tænder.

Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, der sættes fast i kæbe-knoglen, hvor der mangler naturlige tænder. Efter en helingsperiode isætter man et mellemstykke. Herpå sætter man den endelige krone, bro eller faste protese. I helingsperioden bærer man en midlertidig bro eller smile-protese, så man er aldrig "tandløs".

Behandlingen kan være et godt alternativ til en flerledet bro, for såvel unge som ældre, fordi den traditionelle behandling kræver, at tandlægen sliber på sunde nabotænder.

Implantatbehandling har også givet ny livskvalitet til mange af vores kunder, der har haft problemer med at styre en løs protese, fordi gummen skrumper.

Med implantater får du flotte, faste tænder, som du trygt kan tygge, smile og tale med.