Facader

En facade er en plast- eller porcelæns-skal, der limes på forsiden af en tand for at genopbygge den eller gøre den pænere.

En facade er en "3/4 krone" hvor der slibes så lidt af tanden som muligt.

Facader anvendes ofte for at gøre smilet pænere og mere ensartet i farve og form. Eller til at reparere knækkede fortænder.

Plastfacader opbygges direkte på tanden og er ikke lige så holdbare som facader af porcelæn.

Porcelænsfacader fremstilles på et dentallaboratorium, efter at der er taget aftryk af tænderne. Facaderne limes derefter på tænderne med en plastcement. Behandling med porcelænsfacader giver et meget fint kosmetisk resultat og er meget holdbar.